Sådan leverer kroppen energi til løb – fra sprint til marathon
Forstå dine energisystemer og optimer din træning
For at forstå, hvordan kroppen leverer energi til fysisk aktivitet, er det vigtigt at kende de forskellige energisystemer: anaerob, høj anaerob, aerob og ATP/KrF. Disse systemer aktiveres afhængigt af intensiteten og varigheden.
Som løbetræner møder jeg ofte spørgsmålet: "Hvorfor bliver jeg træt?" eller "Hvordan kan jeg løbe længere?" Svaret ligger i forståelsen af energisystemerne.
0-10 sekunder
Kroppens hurtigste energikilde. Bruges til eksplosive, kortvarige aktiviteter under 10 sekunder. Trækker energi fra kreatinfosfat (KrF) lagret i musklerne uden ilt.
10 sek - 2 min
Producerer energi uden ilt ved høj intensitet via glykolyse, hvor glukose nedbrydes til mælkesyre.
Trænet anaerob
En mere trænet og effektiv version af det anaerobe system. Træning gør, at du kan opretholde høj intensitet længere og forsinke mælkesyre.
> 2 minutter
Foregår med ilt ved moderat intensitet. Energi fra nedbrydning af kulhydrater og fedt i mitokondrierne.
Afgørende for løbere: Kroppen forbrænder mere eller mindre fedt kontra kulhydrat alt efter intensiteten. Jo højere intensitet, jo mere bruger du kulhydrat. Ved lav intensitet er fedt primær kilde.
Gåtur · meget rolig jog
Zone 2 · langtur · snakketempo
Intervaller · sprint · tempo
Kroppen skifter mellem fedt- og kulhydratforbrænding afhængigt af intensitet og varighed:
| Distance / varighed | Primær energikilde | Forklaring |
|---|---|---|
| 0-400m | Kulhydrat 90-100% | Kulhydrat er hurtigst – perfekt til eksplosiv indsats. |
| 5-10 km | 50-70% kulhydrat | Overgangsfase, fedtandelen stiger. |
| Marathon | Op til 60% fedt | Fedt bliver væsentlig, især når kulhydratreserverne opbruges. |
De fire energisystemer arbejder sammen. Kort, eksplosiv indsats aktiverer ATP/KrF og anaerob energi, mens længere aktiviteter trækker på det aerobe system.
Forstå energisystemerne optimerer din træning – uanset om målet er hurtighed, udholdenhed eller styrke.